Konstruktionen

31. marts 1909 var en helt almindelig dag på Harland and Wolff skibsvært i Belfast, Irland. Her byggedes der skibe, og det var der blevet gjort siden 1853. På denne dag lagdes kølen til endnu et nyt skib, der er nummer 2 i en serie på 3 atlanterhavsdampere: Titanic. Ved siden af var arbejdet på det første skib allerede godt undervejs. Skibenes historie startede en aften hos Lord Pirrie der var direktør på Harland and Wolff. Han

havde nemlig inviteret J. Bruce Ismay, direktør for White Star Line til middag en sommeraften i 1907. Under middagen var samtalen utvivlsomt faldet på Cunards nye linere Lusitania og Mauretania der snart skulle begynde deres faste fartplan. Alle ventede at disse skibe skulle blive de hurtigste der krydsede Atlanten. Samtalen har sikkert også drejet sig om hvordan White Star Line ville klare denne nye konkurrence, og planer om 2 nye skibe, samt et tredje der skulle følge efter, blev udarbejdet. Skibene skulle være større end Cunard linjens "ekspres hunde", men da de ikke skulle være hurtigere skulle de være mere luksuriøse. Lidt over et år efter denne samtale,

Olympics køl. Titanics køl kan anes til venstre

nemlig 31. december 1908 startede byggeriet på søsterskibet Olympic og senere Titanic. . I 2 år skulle der hamres, nittes og skæres for at samle ca. 26.000 tons stål til et flydende skrog. Spanter blev monteret og stålplader på ca. 9 meter x 1,82 meter der vejede 2½ til 3 tons blev holdt sammen af tilsammen ca. 3

millioner nitter. Skroget blev ca. 269 meter langt og ca. 28 meter bredt, før det var klar til søsætning. Bunden var en dobbletbund, men det var siderne ikke. Skibet blev inddelt i 16 vandtætte rum af 15 skotter, der hver gik over vandlinjen, de forreste og agterste dog lidt højere. Da Olympic var foran i byggeriet, blev Titanic ændret hver gang man fandt noget der kunne laves bedre, eller ikke var helt hensigtsmæssig. Derfor var Titanic og Olympic ikke helt identiske.

Spanter på Olympic

Tilbage til forsiden

Næste side

Denne side er sidst blevet ændret den: