usædvanlig vejrsituation gjorde at isbjergene havde bevæget sig langt mere sydpå en normalt.

Aftenen var også usædvanlig idet det evigt bølgende Atlanterhav var fladt som et strygebræt. Himlen var stjerneklar og der var ingen måne. I radiorummet var operatørerne i færd med at indhente dagens høst af private telegrammer. Telegrafen var brudt sammen sent fredag aften, men var blevet repareret i løbet af lørdagen. men telegrambunken var blevet meget stor. Derfor kom det også som en stor irritation da operatøren på Californian sendte et isvarsel. Meddelelsen var så stærk at Titanic operatøren flåede hovedtelefonerne af. Han sendte tilbage "Hold kæft vi sender til Cape Race". Operatøren på Californian slukkede sit apparat og gik i seng. Klokken var da 23.30.

I udkigstønden var det meget koldt. Udkigsfolkene havde fået besked på at holde øje med små isbjerge og drivis. Ikke store isbjerge da kun få af meddelelserne om isbjerge var nået frem til broen. Pludselig kl. 23.40 dukkede en skygge op mørkere end havet.

Tilbage til forsiden

Denne side er sidst blevet ændret den: